Hunden Valde har lagt både navn og ansigt til vores hyggelige café på hjørnet af Korsgade og tæt ved havnen i Nyborg.
Drømmen om en café blev til virkelighed, da Mette Branderup Andersen og Peter Callesen åbnede Café Valde – et sted, hvor lokale og besøgende kan nyde lækkert smørrebrød, specialøl fra Refsvindinge Bryggeri, italienske delikatesser og cocktails fra Nyborg Destilleri.
Hos Café Valde er der plads til både to- og firbenede gæster, og vi glæder os til at byde jer velkommen i hyggelige rammer. Kig forbi til en kop kaffe, en frokost eller en snack og mærk stemningen i vores nyskabte caféunivers.